Det er god praksis at sikre, at hver switch-sætning er fuldstændig forstået på den måde, at der bliver fundet en passende forgrening for hver udførelse ved runtime. Det er ikke helt enkelt, når alle følgende forhold tages i betragtning:
Desuden dikterer JLS (Java Language Specification) flowanalyse for switch-sætninger for enums, som kan føre til uventede fejl på kompileringstidspunktet:
enum Colors { RED, GREEN, BLUE }
String colorString(Color c) {
switch(c) {
case RED: return "red";
case GREEN: return "green";
case BLUE: return "blue";
}
}
Compileren vil reagere med:
"Metoden skal returnere et resultat af typen String. Bemærk, at et problem vedrørende manglende 'default:' i 'switch' er undertrykt. Det kan have forbindelse til dette problem."
Formålet med meddelelsen er at gøre brugerne opmærksom på de forskellige opfattelser af fuldstændighed: den flowanalyse, som dikteres af JLS, opfatter hver switch-sætning for en enum uden en default-case som ufuldstændig, selvom alle enum-konstanter (der kendes i øjeblikket) er anført. Det vedrører return-sætninger samt definitiv tildeling af lokale variabler eller tomme, fastlagte felter. Hvis du overholder anbefalingerne nedenfor, vil ovenstående fejlmeddelelse imidlertid aldrig forekomme.
Under compilerindstillinger kan du se de forskellige konfigurationsindstillinger, der vedrører rapportering af forskellige niveauer af ufuldstændighed. I det efterfølgende beskrives forskellige designmål og designpolitikker og den måde, de kan kontrolleres ved hjælp af Java-compileren i Eclipse på.
Det optimale er, at hver switch-sætning har en meningsfuld standardforgrening, som håndterer alle cases, der ikke er anført eksplicit, ved hjælp af en "altid rimelig" strategi. I mange tilfælde er en sådan strategi naturligvis svær eller endog umulig at overholde, men hvis du kan finde en meningsfuld standardimplementering, er det uden tvivl den bedste løsning.
Hvis compileren advarer om en manglende default-case, og den rimelige standardhandling er blot at gøre ingenting, kan det også være værd at dokumentere.
default:-etiket, hvis handling blot er en kommentar, der beskriver, at det er i orden at gøre ingenting i denne switch (og årsagen til det). Derved fortæller du også compileren, at du ikke bare har glemt en default-case. Hvis det virkelig ikke er muligt at finde en rimelig standardimplementering, kan du eventuelt som sidste udvej forhindre, at en uventet værdi bliver årsag til andre fejl senere i forløbet, dvs. du vil måske foretrække at afbryde med fejl tidligt ved runtime.
default:-case, der afsender en undtagelse og/eller registrerer problemet i loggen. Hver switch-sætning skal kunne henføres til en af de tre kategorier ovenfor. Det betyder, at det altid er en god strategi at lade compileren advare dig om hver manglende default-case.
Når en switch udføres over en enum-værdi, kan det være en god ide at dække hver enum-konstant eksplicit ved hjælp af en tilsvarende case-sætning.
Hvis du ikke bryder dig om indstillingen, hvor alle enum-switches skal nævne alle enum-konstanter, men du stadig gerne vil have advarslen om manglende case-etiketter for nogle switch-sætninger for enums, må du vælge en strategi for hver enkelt switch-sætning.
String colorString2(Color c) {
switch(c) {
case RED: return "red";
case GREEN: return "green";
//$CASES-OMITTED$
default:
return "unknown color";
}
}
Tip: Hvis compileren rapporterer noget i stil med "enum-konstanten BLUE skal have en tilsvarende case-etiket i denne enum-switch på Color", vil du få tilbudt en hurtig rettelse, du kan bruge til at indsætte kodekommentaren.
Ovenstående betragtninger viser, at du får mest hjælp fra compileren, hvis du aktiverer alle valgfri advarsler med hensyn til ufuldstændige switch-sætninger og bruger tomme, dokumenterede default-cases plus kodekommentaren //$CASES-OMITTED$ til at markere de switch-sætninger, hvor ufuldstændigheden er i orden og tilsigtet. Hvis du følger disse anbefalinger, får du alle de relevante advarsler (eller fejl, om du vil), når der utilsigtet udelades forgreninger, herunder når der sent i forløbet tilføjes en eller flere enum-konstanter. Alle undtagelser i forhold til denne maksimale fuldstændighed vil være dokumenteret i koden og markeres ikke længere med en advarsel.
Compileren kan stadig ikke forhindre brugen af inkonsekvente klasseversioner ved runtime, så en klasse kan blive kompileret mod en gammel version af en enum-type, men i det kørende program kan enum-typen have flere enum-konstanter. For disse og lignende situationer kan en passende "opsamlings"-standardimplementering afsende undtagelser ved runtime for at advare om denne inkonsekvens og forhindre, at fejlen spredes til senere dele af programmet.
En bonus ved de stringente compilerindstillinger, der anbefales ovenfor, er at den tvivlsomme fejlmeddelelse om en manglende return-sætning, som vises ovenfor (eller lignende meddelelser om ikke-initialiserede variabler), ikke længere forekommer.