Tilføj en facet til et Java EE-projekt

I dette emne forklares, hvordan du kan tilføje en facet til et eksisterende projekt i dit arbejdsområde.

Når du tilføjer en facet til et projekt, konfigureres projektet til at udføre en bestemt opgave, opfylde visse krav eller have bestemte egenskaber. EAR-facetten indstiller f.eks. et projekt til at fungere som en Enterprise Application ved at tilføje en distributionsdeskriptor og angive projektets classpath.

Nye projekter får almindeligvis facetter tilføjet, når de oprettes. Sådan kan du tilføje en facet mere til et projekt, som allerede eksisterer:

  1. I oversigten Project Explorer i Java™ EE-perspektivet skal du højreklikke på projektet og derefter vælge Egenskaber.
  2. Vælg siden Projektfacetter i vinduet Egenskaber. På siden vises facetterne i projektet og deres version.
  3. Klik på Revidér projekt, og markér afkrydsningsfeltet ud for de facetter, projektet skal have.
    På listen vises kun de facetter, der er gyldige for projektet:
    • Listen over de runtimes, der er valgt for projektet, begrænser udvalget af viste facetter. Kun de facetter, der er kompatible med alle valgte mål-runtimes, vises.
    • De aktuelt valgte facetter og deres versionsnumre begrænser de andre facetter, der vises i listen. Hvis projektet f.eks. indeholder den dynamiske webmodulfacet, vises EJB-modulfacetten ikke, fordi disse to facetter kan ikke være i samme projekt.
    Du kan få mere at vide om krav og begrænsninger for hver enkelt facet ved at højreklikke på facettens navn og derefter at klikke på Vis betingelser.

    Du kan også vælge en forudindstillet kombination af facetter i listen Forudindstillinger.

  4. Vælg et versionsnummer til facetten ved at klikke på det aktuelle versionsnummer og derefter vælge det versionsnummer, du vil bruge, på listen.
  5. Valgfrit: Du kan fjerne en facet ved at ophæve markeringen af det tilhørende afkrydsningsfelt. Ikke alle facetter kan fjernes.
  6. Valgfrit: Hvis du vil begrænse projektet, så det er kompatibelt med et eller flere runtime-miljøer, skal du klikke på skillebladet Runtimes og vælge de runtime-miljøer, som projektet skal være kompatibelt med. Der er flere oplysninger om runtime-miljøer under Angiv målservere for J2EE-projekter.
  7. Klik på Afslut for at lukke dialogboksen Revidér facetteret projekt, og klik derefter på OK.

Relaterede begreber
Projektfacetter
Relaterede opgaver
Skift Java-compilerversion for et Java EE-projekt
Skift facetversion