Kom godt i gang med SQL

Store objekter (LOB)

Udtrykket stort objekt eller LOB bruges om tre datatyper: BLOB, CLOB og DBCLOB. Disse typer kan indeholde store mængder data til objekter som lyd, billeder og dokumenter.

Et binært stort objekt (BLOB) en en streng med variabel længde, målt i byte. Den kan blive op til 2 GB lang. Et BLOB bruges primært til specielle data som billeder, lyd og blandede medier.

Et stort objekt af typen Character (CLOB) er en streng med variabel længde, målt i byte. Den kan være op til 2 GB lang. Et CLOB bruges til at gemme enkeltbyte data, f.eks. dokumenter. Et CLOB betragtes som en tegnstreng.

Et stort, dobbeltbyteobjekt af typen Character (DBCLOB) er en streng af variabel længde, som indeholder dobbeltbytetegn. Det kan være op til 2 GB langt (1.073.741.823 dobbeltbytetegn). Et DBCLOB bruges til at gemme store dobbeltbytedata, f.eks. dokumenter. Et DBCLOB betragtes som en grafikstreng.

Håndtér store objekter (LOB)

Da LOB-værdier kan være meget store, kan det tage tid at overføre dem fra databaseserveren til klientapplikationen. Normalt behandles LOB-værdier dog bid for bid, ikke samlet. I de tilfælde, hvor en applikation ikke behøver at gemme hele LOB-værdien i hukommelsen, kan den henvise til den med en LOB-lokalisatorvariabel.

Efterfølgende sætninger bruger lokalisatorerne til at udføre funktioner med dataene uden at skulle hente hele det store objekt. Lokalisatorvariabler bruges til at nedsætte kravene til applikationernes hukommelse og forbedre performance ved at reducere dataoverførslen mellem klientsystemet og serveren.

En anden mulighed er filreferencevariabler. De bruges til at hente et stort objekt direkte ind i en fil eller til at opdatere et stort objekt i en tabel direkte fra en fil. Filreferencevariabler bruges til at nedsætte kravene til applikationernes hukommelse, da det ikke er nødvendigt for applikationerne at gemme de store objekter. Der er flere oplysninger i Application Development Guide og SQL Reference.


[ Øverst på siden | Forrige side | Næste side | Indholdsfortegnelse | Stikordsregister ]