I dette kapitel beskrives nogle af de forbedringer i Version 7, der gør DB2 Universal Database endnu lettere at bruge.
DB2 Universal Database indeholder startvinduer til at hjælpe dig med at udføre dine opgaver i DB2.
Når du indsætter cd'en til DB2 Universal Database Version 7 i drevet, får du ikke længere vist det første skærmbillede i installationsprogrammet til DB2. I stedet vises DB2 Startvindue. I DB2 Startvindue kan du vælge mellem følgende:
Med DB2 Startvindue får du adgang til de nødvendige oplysninger på cd'en, før du starter installationen af DB2.
Første gang du åbner datavarehuscentret, vises varehuscentrets startvindue. Startvinduet gør det let at indsætte data i et varehus, ved at det leder dig gennem de tilhørende opgaver. Du kan bruge startvinduet, hver gang du skal oprette varehusobjekter, ved at vælge det på menuen i datavarehuscentret.
Værktøjet Første trin, der bruges til at oprette og få vist eksempeldatabasen (SAMPLE) på en DB2-server, er i Version 7 udvidet til også at understøtte klientfunktioner. På en klient kan du oprette forbindelse til eksempeldatabasen vha. Klientkonfiguration eller oprette en eksempeldatabase på en ekstern DB2-server.
Du kan også oprette eksempeldatabaser til datavarehus og OLAP (Online Analytical Processing). Du skal bruge databaserne til øvelserne til Business Intelligence (se Øvelser i Business Intelligence).
Da Første trin er et Java-program, kan det bruges under alle styresystemer, som DB2 understøtter, hvis det korrekte JRE-miljø (Java Run-Time Environment) er installeret på computeren. Der er flere oplysninger i brugervejledningen til DB2 Universal Database (Quick Beginnings) til dit styresystem.
DB2 Universal Database Rundtur er en overordnet præsentation, som på kort tid (20-25 minutter) giver dig et overblik over ændringer, funktioner, fordele, muligheder og informationskilder i DB2 Universal Database. Rundturen lægger specielt vægt på e-business, Business Intelligence (BI) og datastyring. Navigationen i rundturen er fleksibel, så du selv kan bestemme, hvad du får vist oplysninger om.
Det er blevet lettere at bruge informationscentret, som du åbner ved at vælge Hjælp --> Informationscenter i kontrolcentret. I informationscentret kan du få vist oplysninger efter navn eller kategori. Informationscentret indeholder også et link, så du kan søge i hele DB2-onlinehjælpen.
Du kan også få hjælp med db2ic-kommandoen i UNIX eller fra menuen Start i Windows-styresystemer.
Alle guider (i tidligere versioner kaldet SmartGuider) har fået nyt udseende med en indholdsfortegnelse til venstre. Du kan ændre størrelse på indholdsfortegnelsen, så al tekst kan blive vist eller skjult. Nogle guider indeholder en introduktionsside med en introduktion til guiden og en oversigtsside, der opsummerer de oplysninger, du har indtastet.
Du kan få hjælp på hver side i guiden i form af pop op-hjælp til hvert enkelt felt eller vindueselement eller ved at klikke på et link, der er vist med understreget tekst. Der er også en Tip-funktion.
Hvis du har kommentarer til onlinehjælpen, kan du sende dem til DB2 Universal Database-teamet.
I HTML-hjælpen til DB2 (bøger eller onlinehjælp) kan du vælge linket Feedback i den øverste ramme i browseren. Du får vist en Web-formular, hvor du kan sende kommentarer til onlinehjælpen til DB2 Universal Database.